ugens-rytme 1ugens-rytme 1ugens-rytme 1ugens-rytme 1ugens-rytme 1

Til hver af ugens dage i børnehaven er knyttet en fast aktivitet, således at børnene ved, hvad vi skal foretage os. Denne opdeling i en forudsigelig ugerytme, oplever vi, giver børnene en stor tryghed. Vores fælles måltid bliver til i forbindelse med dagens aktivitet, således at der eksempelvis bliver lavet ”bålsuppe” på båldagen, og på skovtursdagen har børnene madpakke med hjemmefra. Vi ser madpakken som en naturlig bro mellem hjemmet og institutionen. Den er en ”hilsen” hjemmefra, og den giver en kærlig påmindelse om hjemmet, aftensmaden i går hvor der blev bagt pizza eller æbler fra mormors have. Nogle har et kogt æg med fra deres egen høne, andre har fået fisk sendt fra bedstefar -fisken er nu landet i madpakken. Dette giver mulighed for, at det individuelle træder frem i fællesskabet, og det kan afføde nogle spændende samtaler.

En ugerytme kan se således ud:

  • Mandag - Gå-turdag
  • Tirsdag - Bagedag - eurytmi
  • Onsdag - Eurytmi - bagedag
  • Torsdag - Maling vådt-i-vådt 
  • Fredag - Båldag

Det vil være individuelt for de enkelte grupper i institutionen, hvilken rytme ugen har. Fx er det ikke hensigtsmæssigt, at alle grupper skal bruge bålstedet samme dag.

Ture / Turdag

Børnehaven er naturskønt beliggende mellem skov og åbne marker. Vi har en lejeaftale med skovejeren, således at vi har lov til at opholde os i skoven, klippe pinde, samle brænde o. lign. Vi har adgang til en eng tæt ved børnehaven, hvor der løber en lille bæk og græsser nogle får -dette er en ”langtur”, som vi vælger en gang imellem. I høsttiden hænder det, at turen går ud på en stubmark, hvor vi har opdaget nogle halmballer. Turdagene er enten fælles, eller vi deler børnene op i store og små og tager de store med på en lidt længere tur og lader de smås tur gå til et sted i skoven, tæt på børnehavens hus. Ture ud af huset kan planlægges. Det hænder, at en familie er så heldige at have sommerhus, som vi kan besøge. Eller vi bliver inviteret ud på en gård for at se fårene blive klippet eller plukke æbler. Alt efter årstiden er der rig mulighed for at samle fastelavnsris, plukke anemoner, høre fuglestemmer, klatre, balancere, samle kogler, samle mos og lege i skoven.

Bagedag

Dej til boller er lavet dagen i forvejen. Efter morgensamling går vi i gang med at bage, og børnene deltager i bageprocessen med stor iver. Vi ælter, former, sætter på plade og oplever, at brødet bages. Vi mærker duften af det friskbagte brød, når det kommer ud af ovnen. På den måde oplever barnet hele processen fra korn til færdigbagt brød. Vi smører bollerne og nyder frokosten i fællesskab.

Eurytmi

En gang om ugen har børnene eurytmi i ca. 15-30 min. med en uddannet eurytmist. Eurytmi er en kunstart som giver os mulighed for at udtrykke indre sjælelige oplevelser gennem bevægelse. Eurytmi betyder ”smuk, harmonisk bevægelse”, og kaldes også ”synlig tale”. Eurytmisten spiller, synger eller fortæller en lille historie eller eventyr, som bliver levendegjort med bevægelse. Disse harmoniske bevægelser støtter motorik og sprogpåvirkning hos børnene.

Maling

Vi maler med flydende akvarelfarver på vådt papir. Børnene stifter bekendtskab med farvernes væsen, lever sig ind i hvordan farverne er, hvordan de mødes og blander sig, helt uden forklaring. De erfarer selv, hvordan den grønne farve opstår i mødet mellem den blå og den gule.

Når vi maler, er det altid i en rolig atmosfære, hvor barnet får ro til at fordybe sig, en ren sanseoplevelse. Når vi maler med naturlige farver vådt i vådt, oplever barnet, at billedet aldrig bliver ”grimt” eller ”forkert”.

Bål

Båldagen er et heldagsprojekt, som involverer mange sanser, og som er fuld af opgaver for store og små. I dag er mange børn enten bange for ild eller næsten manisk tryllebundet af ildens magi. Det er indlysende, at ilden kan brænde os og dermed skade os -enten på vores krop eller brænde ting, vi holder af, men ilden er også en nødvendighed i form af varmekilde og mulighed for madlavning. Vores mål med båldagen er at anskueliggøre, at ildens varmende egenskaber gør vores mad varm, mør og aromatisk. Vi har også det for øje, at børnene skal lære at omgås bålet på en afslappet, fornuftig og ansvarlig måde. Dette mål kan vi kun nå, når en voksen påtager sig ansvaret for bålet og holder øje med at ”bålreglerne” overholdes.

På båldagen startes bålet tidligt, måske før det er blevet rigtig lyst. Vi renser grønsager, snitter, river og smager. Grønsagerne giver mange gode sanseindtryk, smag, form og farve. Nogle børn saver brænde af tykke grene hentet i skoven. Nogle sidder ved bålet og iagttager, andre leger eller arbejder med snitteværktøjet i et lille stykke træ.

Når grønsagerne er ordnede sættes den store gryde på bålet, og vi går i gang med at svitse, krydre og røre. Snart buldrer suppen i gryden og giver associationer til heksens gryde i eventyret. Vi kan krydre med friske krydderurter, som vi samler i haven. Måske når vi at stege æbler på pind over de sidste gløder, mens suppen køler af.

Suppen nydes, evt. med brød, det meste af året udendørs. Bålet kan efter årstiden bruges til mange andre aktiviteter. Der kan koges og farves æg til påske, der kan plantefarves uld og garn, der kan koges marmelade eller smeltes bivoks, så vi kan dyppe bivokslys til jul eller Hellig tre Konger. Det sker også, at vi bager pandekager eller snobrød.

rosa regn