sproget 1sproget 1sproget 1sproget 1sproget 1

I de første 7 år af sit liv grundlægger barnet sin evne til at kommunikere. Barnet øver sig på at sætte ord på oplevelser i sin indre verden, så omverdenen kan forstå dette og tage imod oplevelsen. Det er vores mål at være med til at give barnet et rigt og nuanceret sprog samt mod til at udtrykke sig. Pædagogernes rolle som forbillede er central. Pædagogen stræber efter at være opmærksom på sproget i sine samtaler med børn og voksne.

Gennem de mange eventyr og fortællinger, som barnet får fortalt igennem børnehavetiden, kommer barnet i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedrigt sprog. Barnet får tid til at tage sproget til sig, når eventyret gentages i flere dage. Her får barnet rig lejlighed til at skabe sine egne indre billeder. Når børnene i den frie leg laver dukketeater opleves det, at børnene har taget eventyrsproget til sig. De starter fx med med at fortælle: "Der var en gang en lille pige, som boede i et hus ude i skoven ..."

Vi oplever at eventyrets opremsninger, ordlege og de mange usædvanlige ord som fx gæstgivergård, nøddekrattet, stegerset vækker glæde og sproglig nysgerrighed hos barnet. Rim remser og sange bliver barnet ligeledes præsenteret for dagligt. Det talte sprog ledsages af bevægelser og rytme og plantes på denne måde ind i hele kroppen. Her har også eurytmien en vigtig rolle.

Pædagogen stræber efter at være opmærksom på hvert enkelt barn og kan på et tidligt stadie opdage, om barnet har problemer med sproget og talen. Vi har et godt samarbejde med og kan få supervision af områdekontorets talepædagog, som tester og underviser børn med svære taleproblemer, ligesom hun giver vejledning til forældre i samarbejde med pædagogen.

 

sprog kommunikation 2

Det er vores mål

  • At barnet har mulighed for at udtrykke sig, fortælle om sin indre verden, tanker, følelser og behov.
  • At barnet udvikler evne til at lytte til andre.
  • At barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.
  • At barnet udvikler nysgerrighed for, glæde ved og lyst til at eksperimentere med sproget.
  • At barnet taler et klart og forståeligt dansk, med nuancer og ordrigdom, ved skolestart.
  • At barnet udvikler sit kropssprog - og lærer at aflæse og forstå andres kropssprog.

Det opnås igennem

  • At være opmærksom på og engageret i det enkelte barn og dets personlige udviklingsniveau.
  • At opmuntre og støtte hvert enkelt barn til at udtrykke sig under samlingen og andre fælles aktiviteter.
  • At skabe respekt for individualitet ved at give barnet tid og ro til at udtrykke sig.
  • At fortælle eventyr, rim og remser, som vækker barnets glæde, nysgerrighed og fantasikraft.
  • At fordybe oplevelsen af sproget ved bevægelseslege, sanglege, rim og remser med bevægelse.
  • At barnets navn gøres synligt alle steder, hvor ejerforhold skal markeres. (pladser i garderoben, mapper, etc.)
  • At vise respekt for og støtte barnets fri leg.

Eksempel

I morgenkredsen skæres der frugt. Æblerne skæres denne dag i zig-zag i horisontal retning. Når et barn har sagt en ”trylleremse” springer æblet op og der opstår 2 ”kongekroner”. Børnene opfordres til at komme i tanke om en trylleremse og både de kendte såsom: ”Hokus, pokus, en flødebolle med kokos” og de hjemlavede, såsom ”Hokus,pokus, en stor musvåge kom flyvende...”, virker! På denne måde opfordres børnene til at få glæde ved en eksperimenteren med sproget.

Evaluering

Pædagogerne iagttager børnenes interesse for at lytte til fortællinger og deres evne til at overføre det talte billede til tegninger. Disse tegnebøger bliver jævnligt gennemgået af pædagogerne på stuerne.

Nogle gange bager vi kager, når vi bager, må alle børn sige: ”klistre-klumpe- klatte-kage”. Børn hos os er glade for denne type leg med ord – og kagen smager ekstra godt.

De voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, som er efterligningsværdigt. Samtaler om dette har vi ofte talt om i vores dagligdag.

rosa_eventyr