sociale-kompetencer 1sociale-kompetencer 1sociale-kompetencer 1sociale-kompetencer 1sociale-kompetencer 1

Gode personlige og sociale kompetencer kan kun opnås i trygge omgivelser. Den voksnes opgave er derfor altid at arbejde på at skabe tryghed, således at børnene oplever tryghed og tillid i deres relation til både voksne og andre børn. I børnehaven arbejder vi på at skabe gode rammer så det enkelte barn er synligt i helheden.

Det er vores mål

  • At barnet udvikler sin egenart og individualitet i en social sammenhæng, og at de oplever at høre til.
  • At barnet lærer at aflæse signaler fra andre og at have respekt for andre.
  • At barnet får mulighed for at lære at samarbejde omkring praktiske opgaver.
  • At barnet opmuntres til at være aktiv deltager i fællesskabet.

Det opnås igennem

  • At børnene leger frit og skaber på den måde relationer til andre børn og nye relationer opstår.
  • At vi synger hvem, der er tilstede til morgensamling, og hvem der mangler.
  • At vi laver sanglege.
  • At vi holder fast på at børnene skal følge de voksnes henvisninger, fx komme når der bliver kaldt.
  • At vi hjælper hinanden med praktiske opgaver, dække bord, lave mad, samle brænde og andet.
  • At vi spiser i fællesskab og øver gode vaner omkring spisesituationen.
  • At vi skiftes til at dele frugt ud.
  • At den voksne optræder respektfuldt overfor barnet.
  • At den voksne hjælper med at løse konflikter mellem børnene.

socialekompetencer 1

Eksempel

Det er torsdag og den skal rives og skæres grøntsager til den fælles bålsuppe. Vi tager de rensede grøntsager og nogle hånddrevne rivemaskine frem. At rive grøntsager er uhyre populært. En stor pige vil gerne rive på en af maskinerne – hun kalder på en lille 3 årig dreng. En pædagog undrer sig over, hvorfor hun lige netop kalder på ham? Pigen svarer, at det er fordi de 2 samarbejder så godt, den lille putter grøntsags stykkerne i og hun drejer rundt! Så griner de og snakker sammen og iagttage de sjove farver fra gulerod, rødbede, hokkaido og pastinak, der blander sig i skålen.

Evaluering

Iagttagelse af det enkelte barn er en grundlæggende og afgørende del af vores metode. Vi bestræber os på at gøre plads til barneiagttagelser på hvert stuemøde (se skema nedenunder). Barnets ydre, bevægelsesmønster, sproglige og sociale tilgang etc. ligger til grund for det videre arbejde.

Herigennem øver vi os på at se, høre og uddybe vores forståelse af det enkelte barn.

Nogle af disse hændelser skrives ned. For at det kan være til hjælp i det videre evalueringsarbejde.


Punkter der bør indgå i grundig iaggtagelse af et barn.

A. Hvad er det første indtryk, der dannes af barnet, når det bringes frem i tankerne?

B. Barnet introduceres: fødselsdag, alder, familieforhold, indmeldelses- tidspunkt i institutionen, Evt. diagnosticeret hæmning el. sygdom.

C. Beskrives

1) Barnets fysiske legeme beskrives oppefra og ned.
2) Barnets bevægelser beskrives. Grovmotorik, finmotorik, selvhjulpenhed. Smidig eller kluntet – højre/venstre præferencer. Mimik.
3) Barnets sanser beskrives: berøring, ligevægt, lugtesans, smagssans, synssans, høresans etc. Herunder livsprocesser : åndedræt, varme, sved, fordøjelse, afsondringer, vækst, konstitution, søvnrytme, sultfølelse etc.
D. Barnets biografi: graviditet og fødsel, børnesygdomme, vaccinationer, bevægelsesudvikling, renlighedsudvikling, almen udvikling m.m.

E. Barnets adfærd:

1) i forhold til andre mennesker
a. børn, små, store, jævnaldrende. b. voksne
2) i forhold til ting
3) i forhold til hændelser. Et dagsforløb gennemgås punkt for punkt.

F. Konklusion

Hvad er det væsentlige?
Hvad falder i øjnene?
Er udviklingstrin sprunget over?
Er der modsigelser i beskrivelsen?
Hvor ser man dynamikken.

G. En evt. handlingsplan

Samtaler, som evt. fører til fornyet uddybet forståelse af barnet.

Find evt. mål og delmål for hvad der skal arbejde med hos barnet

rosa sangleg