påske 1påske 1påske 1påske 1påske 1

Ved påsketid begynder vi at vende os udad mod naturen igen efter vinterens indendørs sysler. Alt ude i haven og skoven begynder at krible, spire og vokse, og det er frugtbarhedens tid.

Påskefest

Ægget er fra gammel tid tegn på frugtbarhed, og derfor spiller ægget en central rolle i påskefest og forberedelse. Påskefesten er en hyldest til det nye liv, som opstår i takt med, at lyset vinder frem. Vi puster og dekorerer æg, sår karse og synger om påskeharen, blomsterne og solen. Gule og grønne udklip pynter i vinduerne.

Før påskefesten bygger børnene en rede til påskeharen et fredeligt sted i skoven. For at lokke haren til at lægge sine æg netop dér, gøres reden blød og god med blade og måske lidt uld. Omkring reden lægger vi gulerødder og andre ting som harer holder af. Om morgenen på festdagen ser vi til reden, og det forunderlige er sket, at den er fyldt med æg, og der er bidt af gulerødderne. Så kan påskefesten rigtigt begynde.

rosa sangleg