kroppen 1kroppen 1kroppen 1kroppen 1kroppen 1

I vores børnehave er der gode muligheder for at løbe, klatre i træer, kælke etc. Når de motoriske færdigheder udvikles, lærer barnet at beherske sin krop, finde sine egne grænser og forholde sig naturligt til omverden, hvilket er betydningsfuldt for udvikling af mod og selvværd. I børnehaven er der afskærmet små områder på stuen, i disse områder kan børnene finde sammen i små grupper og lege. Der er dukkekroge, køkken, eventyrsted, hylder med trælegetøj, og tæt på det hele hænger udklædnings- kapper. Dette inspirerer barnet til bevægelse under den daglige frie leg. De må gerne bruge inventaret til at bygge med og kravle på. Her er rige muligheder for barnet til, i sit eget tempo, at øve sin motorik og prøve nye udfordringer.

Det er vores mål

  • At barnet har mulighed for at udvikle aldersvarende motoriske kompetencer, finmotorisk som grovmotorisk og her igennem opleve glæden ved bevægelse.
  • At barnet har mulighed for øve en aldersvarende kropsbevidsthed.
  • At styrke barnets selvværd og selvtillid, ved at øve og kende kroppens
  • muligheder og acceptere dens begrænsninger.

Det opnås igennem

  • Den daglige sangleg (både indendørs og udendørs)
  • Hver dag synger vi sanglege og laver fingerlege med mange varierede bevægelser.
  • Vi lister på tå, vi går med raske skridt, vi tramper som en trold, vi løber, vi hopper, vi springer, vi klatrer, vi sniger os gennem krattet, kravler op ad bakken og triller ned igen.

Indendørs

  • Vi øver os i at tage tøj af og på
  • Vi syr, filter, tegner, maler, limer og klipper
  • Vi vasker hænder
  • Vi skræller, snitter og river grøntsager, skærer frugt
  • Eurytmi med harmoniske bevægelser

Udendørs

  • Vi modellerer med bivoks, ler, jord, mudder og sand
  • Vi kælker, når sneen endelig er der
  • Vi gynger
  • Vi graver dybe huller og lange kanaler
  • Vi sidder fast i en mudderpøl

barnets udvikling 3

Konkret Eksempel

En treårig pige er netop startet i børnehaven og sover hver dag til middag på en madras i ”stillerummet”. Når hun vækkes efter godt 1 time går 2 lidt større piger med en pædagog ind og hjælper med at vække og give tøj på. Efter 1 måneds tid er det de 2 piger der giver tøj på og der grines og pjattes imens. Endnu 14 dage senere begynder den 3 årige at tage tøjet på selv, med lidt hjælp fra de 2 piger og stadig med megen latter. Den lille hyggestund har udvidet sig, og den 3 årige har via samarbejdet lært at blive mere og mere selvhjulpen. Barnet udvikler kompetencer på mange områder, selvtillid, selvværd, motorisk, sociale m.v.

Evaluering

Pædagogerne følger dagligt med i om børnene har interesse i at udfolde sig i fysiske aktiviteter, og om de benytter sig af legepladsens muligheder.

Alle stuer har ansvar for at evaluere på stuemøderne og dele deres oplevelser på personalemøderne, så alle får information om børnene.

rosa sangleg