foedselsdage 1foedselsdage 1foedselsdage 1foedselsdage 1foedselsdage 1

Fødselsdag

Fødselsdagen er en vigtig dag i barnets liv!
Det lille barn stråler af glæde på sin fødselsdag.
Hvordan skaber vi den stemning som er vigtig for barnet?

I vuggestuen holder vi en lille fødselsdags samling med sange, fødselsdagslys og gave udpakning. Gaven bliver vist frem i kredsen af børnene. Stemningen bærer præg af højtidelighed.
Gaverne er små hjemmegjorte legeting f.eks. en bold eller en blød krammedukke, fyldt med uld. Små og store i vuggestuen glædes sammen over denne fælles stemning og samhørighed.

I børnehaven får barnet fødselsdagskappe på og en guldkrone på hovedet, så er det klædt på til fødselsdagseventyr, og der breder sig en forventningsfuld stemning blandt børnene.
I fødselsdagseventyret begynder vi historien med, at barnet er i himlen sammen med sin skytsengel. En dag får barnet lyst til at komme til jorden, for at få en far og mor der, og for at lege med de andre børn der nede.
I fortællingen nævnes hovedpunkterne i barnets liv, det lærte at stå, gå og tale og barnets søskende nævnes også. Vi tænder fødselsdagslys, synger fødselsdagssange og barnet får en gave. Barnet deler frugt, boller eller hjemmebagt kage ud. Oplevelsen af at være hovedpersonen er for de fleste det bedste i verden. De andre børn i børnegruppen lytter med indlevelse, selv om de har været med til mange fødselsdagseventyr før: De genkender historien fra deres eget liv og har nu mulighed for at blive endnu bedre kendt med den kammerat, som vi fejrer.

Vil i vide mere, kan vi anbefale Inger Brochmanns bog: Et fødselsdagseventyr og dets baggrund.
Forlaget Arche ISBN 87- 90 207-04-1

 

rosa_eventyr